Sightseeing en Tumbaco

Nu har jeg efterhaanden vaeret i Ecuador i en lille uges tid, og det er efterhaanden ved at gaa op for mig, at dette altsaa skal vaere mit hjem de naeste maaneder, paa en side enormt skraemende, men paa den anden side ogsaa lidt rar, for det giver mig ro til at slappe af, og ikke stresse saa meget over alt det jeg ikke forstaar - for med alt den tid jeg har, skal det nok komme paa et tidspunkt.

Igaar var jeg paa en spontan sightseeing med min familie, selvom de ikke paa nogen maade opfattede det som sightseeing. vi koerte hele byen rundt for at aflevere invitationer til en fest, der skal holdes i November, fordi min vaertsmors bror kommer hjem til Ecuador efter at have boet 7 aar i USA. Under alle omstaendigheder fik jeg set en masse dele af byen jeg ikke havde set foer, og saa kom vi ogsaa lidt op af det bjerg vi bor for foden af.

At koere i bil her i Ecuador er en meget anderledes end i Danmark, hvilket jeg ogsaa oplevede paa min foerste koeretur fra lufthavnen til mit hus. Fletteregler findes ikke, og der er ikke nogen som er villige til at give plads til andre, og genrelt er det der med opmaerkede vejbaner ikke noget de goer sig i. Vil man frem i trafikken her, handler det altsaa om at have fart, attitude, og ikke mindst bane sig vej, alle steder hvor der viser sig bare den mindste aabning. Byen hvor jeg bor er meget bakket, og vejene er meget smaa og med meget ringe oversigt, men ogsaa dette har de lokale fundet en loesning paa: Hornet. Fremgangsmaaden naar de koerer ud i et kryds, hvor de ikke kan see hvad der kommer fra andre retninger er at dytte i hornet, saa eventuelt krydsende biler ved der er nogen i krydset, og det ser ud til at den uskrevne regel er, den der dytter foerst koerer foerst.

Jeg sidder med bebecito paa armen, fordi min vaertsmor er igang med at lave mad. Det er super hyggeligt, men det er lidt svaert at skrive med ham paa armen, saa jeg vil stoppe her, og bare lige slutte af med et billede af udsigten fra mit hus - paa en omtaaget kold morgen!