tirsdag den 2. oktober 2012

Con ojos cerrados


At skulle rejse til Ecuador er lidt som at skulle lave udspring fra den høje vippe med lukkede øjne. Det er en både skræmmende og spændende udfordring at tage af sted med et utal af ubesvarede spørgsmål i hovedet. For hvad er det egentligt for en dame jeg skal bo hos, og hvor gamle er hendes to børn? Hvad bliver min opgave på skolen og kan jeg overhoved klare mig med mine to års gymnasiespansk? Osv. Osv. Spørgsmålene håber sig op, ikke kun i mit eget hoved – de kommer også fra de mennesker jeg fortæller om min rejse.
Derfor vil jeg kort ridse de ting jeg rent faktisk ved på forhånd op. Jeg skal være af sted i ti uger, hvoraf jeg skal arbejde frivilligt i de ni første. Jeg skal arbejde på en skole der hedder ”Initial education Luis Stacey Guzman” og har 60 elever på 3-6 år. Min ”titel” lyder assitant teacher, men så vidt jeg kan forstå på jobbeskrivelsen, skal jeg både fungere som assistent i undervisning og mere praktiske opgaver, som eksempelvis hjælp ved servering af måltider og lignende. Udover arbejdet, som er fuldtids, er det min plan at tage sproglektioner et par gange om ugen.
Jeg skal bo i en lille by, der hedder Collaqui og ligger ca. 45 minutter fra hovedstaden Quito. I Collaqui, hvor de fleste indbyggere ernærer sig ved landbrug, skal jeg bo hos en 30 årig lærerinde ved navn Sandra, og hendes to børn (alder ukendt).
Den sidste uge ud af de ti er reserveret til en lille rejse ud i landet, og mit håb er at kunne rejse til Galapagos øerne, men det afhænger af, om der er mulighed for billig indenrigsflyvning, da midlerne til turen desværre ikke er uendelige.  
Dette er alt hvad jeg ved om min rejse, og at dømme ud fra tidligere volontørers erfaring, skal man nok også være forberedt på at virkeligheden kan se lidt anderledes ud, end hvad man har fået beskrevet fra værts-organisationen.
Så tilbage er der kan ét at gøre, nemlig lukke øjnene, tage en dyb indånding, og springe.

Abrazos

Ingen kommentarer:

Send en kommentar