søndag den 9. september 2012

¡Hasta la salida!


Der er nu cirka fem uger til afgang, og jeg går og forbereder mig - mentalt og praktisk.
En del af forberedelserne er at oprette denne blog, så de der har lyst, kan følge lidt med i mine oplevelser fra Collaqui i Ecuador.
Endnu kan jeg ikke sige så meget, ud over at jeg glæder mig som et lille barn - og så er jeg måske også bare en lille smule nervøs. For hvad har jeg dog kastet mig ud i?

Ti uger i Ecuador, arbejde i en pre-school, undvære mine venner og familie, nye kollegaer og familie for en stund, og så er der lige det med sproget.

Men heldigvis er der flere sommerfugle i maven, end der er nerver, så Ecuador kan bare komme an!

¡Hasta luego!