La comida ecuatoriana

Der er mange lyde jeg skal vaende mig til, her i mit nye hjem (min vaertsmor gaar meget op i, at dette er mit hjem, og at jeg skal foele mig som hjemme, hvilket er super rart)
Om natten goer hundende, naar solen begynder at staa op galer hanen, om dagen er der massere af larm fra gaden, biler der koerer forbi, politisirener af og til, og generelt et leben.
En lyd som jeg dog super hurtigt har laert at elske at vaagne til, er lyden af juicemaskinen. Generelt er koekkenet min abuelita's (bedstemors) domaene, men naar det kommer til juicemaskinen er det abuelo (bedstefar) der styrer. Hver morgen laver han friskpresset appelsinjuice til hele huset - hvorfor koekkenet ogsaa er fyldt med appelsiner. Jeg kunne naeppe forestille mig en bedre maade at vaagne.
Generelt er der virkelig mange laekre frugter at maeske sig med - og de er overalt i huset, og man maa spise ligesaa mange man overhoved lyster. Indtil videre har jeg spist tre forskellige typer bananer, og et utal af frugter jeg slet ikke kender navnet paa, for ikke at naevne appelsiner, mandariner, aebler og vindruer en mas!

Min familie gaar meget op i mad, abuelita elsker at lave det, og resten elsker at spise det. Naar Sandra har tid, er hun ogsaa en ret saa habil kok, men mellem arbejde, to boern, og et studium, bliver det mest til at vi spiser hos abuelita.
Et typisk ecuadoriansk maaltid (der er ikke den store forskel paa frokost og aftensmad, bortset fra man spiser lidt mindre til aftensmad) bestaar af en suppe og noget mere. Det mere kan vaere hvad som helst, en dag er det ris, en anden er det en lille sammenkogt ret, eller det kan vaere nogle stegte broedfiduser med banan, mulighederne er uendelige. Jeg er personligt en stor fan af suppe, saa det kunne ikke passe mig bedre. En ting har jeg dog lidt svaert ved at vende mig til - suppen bliver serveret med store stykker kylling, med knogler, skind og hele molevitten, og siden man kun spiser med ske, er det noedvendigt at tage fingrene i brug. For mig, som er en stor fan af det hvide brystkoed, er det lidt svaert at vende sig til de assorterede kyllingestykker, men med lidt snilde, har jeg efterhaanden laert at fange alt koedet, og lade resten ligge. Min familie derimod spiser stort set alt paa en kylling, selv knoglerne tygger de. Min bror lavede denne sammenligning mellem ham selv og hans faetter igaar, at faetteren er som en hund, fordi han elsker at tygge knoglerne, mens han selv er en loeve, med skarpe taender, der elsker koed.

Den foerste dag jeg arbejde paa skolen, fik jeg mig lidt af en overraskelse. Kl. ca. 10 spiser boernene deres medbragte frokost. De fleste har risretter eller lignende med i boetter som de kan varme paa skolen, mens andre har forskellige farverige yoghurter med morgenmadsprodukter til. En pige skildte sig dog lidt ud fra maengden, da hun sad med sin madpakke bestaaende af en kaempe plasticpose fyldt med popcorn, og intet andet. Ecuadorianerne har ganske vidst en anderledes forhold til popcorn end os, der er flere gadesaelgere der saelger retter bestaaende af popcorn med en form for sauce og salat til, og en udbredt snack er halvt poppede popcorn af en bestemt type majs - men jeg maa dog indroemme at den madpakke kom bag paa mig, og at det ikke overraskede nogen andre end mig, kom endnu mere bag paa mig.