torsdag den 1. november 2012

pistas falsas

Igaar oplevede jeg venlighed i en grad som forekommer mig naesten umulig at opleve i Danmark. Jeg var taget til Quito for at koebe busbilletter til en veninde og jeg. Fredag i denne uge er helligdag (mere om det senere) og derfor er weekenden meget oplagt til at rejse, saa sammen med Esther der bor nedenunder rejser jeg til Orienten (omraadet mellem andesbjergene og junglen) i morgen, meget tidligt. Esther havde fundet adressen paa busselskabets billetkontor til mig - troede vi.
Det viste sig nemlig at den adresse hun havde fundet, var til et taxiselskab med samme navn som busselskabet, uden at de to dog havde det mindste at goere med hinanden. Dette fandt jeg ud af, da jeg i min soegen efter kontoret spurgte om vej. En dame i en kiosk steg resulut ud af sit lille skur, overlod kontrollen med handlen til sin veninde, og tog mig under armen, og saa blev jeg ellers slaebt gennem hele kvarteret, til 4-5 forskellige rejseselskaber, der dog hverken kunne hjaelpe mig i min soegen efter billetter eller det rigtige billetkontor. Alt i mens blev jeg udspurgt om mit formael med mit ophold i Ecuador, levevis i Danmark, heriblandt uddannelsesniveau, priser, befolkning, sprog osv. Min hjaelpsommeven var mindst et hovede lavere end mig, men gik i et saadant tempo, at jeg knap nok kunne foelge med. Efter en lang vandring gennem kvarteret, var kl. blevet saa mange, at jeg var noedt til at tage hjemad, hvis jeg skulle naa det til aftensmadstid. Jeg blev fulgt til bussen af min hjaelpende aand, men maatte desvaerre tage hjem uden billetter.

Da jeg kom hjem, havde min familie besluttet, at selvom Esther og jeg ikke kommer til at vaere hjemme paa fredag, hvor det som sagt er helligdag - día de los difuntos (de doedes dag), skulle vi ikke snydes for at opleve traditioner, saa dem fremrykkede vi altsaa til onsdag aften. Paa día de los difuntos spiser man et traditionelt maaltid bestaaende af en bestemt type soedt broed kaldet guagua de pan og en varm frugt drik kaldet colada morada. Saa jeg blev sat igang i koekkenet, hvor abuelita uddelte arbejdsopgaver til Esther, abuelito og jeg. Frugt blev rinset og udskaaret og gryderne boblede paa komfuret, mens en svag duft af jul (laes: kanel) spredte sig. Det var en rigtig hyggelig aften, og vi sludrede over madlavningen, mens abuelita mellem opgaveuddellingen pointerede hvor hyggeligt det var, at hele familien var samlet, og var vigtigt det var at ogsaa hendes nevoer deltog, saa de kunne laere at begaa sig i et koekken - desvaerre var jeg ikke hurtig nok med kameraet til at faa fanget hyggestunden, men det var Esther derimod, saa de kan vaere der foelger nogle billeder en af de kommende dage. Jeg fik dog foreviget resultatet:

En guagua de pan - broed med marmelade inde i, og pyntet med glasur
Abuelita Blanca med en ordentligt grydefuld colada morada - vi fik lavet jeg ved ikke hvormange litre, saa der er til mange dage!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar