Un fin de semana loco!

Efter en skoen afslappende uge paa kysten og den historiske koloniby Cuenca, som har budt paa en masse afslapning, laesning, strandbadning og laekker mad sluttede jeg min lille rundrejse af i Baños hvor jeg moedtes med to danske piger Lillian og Kathrine. Vi havde reserveret et vaerelse paa det hyggelige danskejede hotel magic stones, hvor vi blev varmt velkomt, og havde glaeden af morgenmad med rugbroed (som jeg ikke har faaet i mange, mange uger)

Weekenden i Baños viste sig at vaere meget aktionfyldt, baade opsoegt og pludseligt opstaaet aktion blev det til. Jeg kom hjem for en time siden og har kun lige faaet skyllet vulkanstoevet af mig. Baños er nemlig placeret klods op og ned af den aktive vulkan Tungurahua , og netop denne weekend var der gang i den. Det foerste udbrud skete netop som vi koerte ind i byen fredag eftermiddag, men det var et lille et, og var hurtigt overstaaet. I morges blev jeg saa vaekket kl. 5.50 af et gigantisk brag efterfulgt af jordrystelser, og da jeg kravlede ud af min seng og ud paa gaardspladsen blev jeg moedt af synes af en stor sort askesky og lugten af baal. En rimelig haeftig oplevelse, som jeg foeler mig meget heldig over at have vaeret vidne til. I foelge det danske par paa hotellet roer Tungurahua paa sig ca. hver fjerde maaned, men aktiviteten her til morgen var voldsommere end normalt, og hele morgenen og formiddagen buldrede vulkanen som et fjernt tordenvejr og det naermest regnede med bittesmaa smaasten saa vi maatte baere toerklaeder for munden for ikke at sluge al asken. Jeg maa indroemme at da jeg vaagnede kl. lidt i 6 af braget naaede jeg lige at blive en anelse bekymret og taenke "skal vi nu til at evakuere" men da hele byen tog det ganske roligt, blev jeg ogsaa beroliget, og valgt bare at foele mig heldig over at faa lov at vaere vidne til naturen i aktion.

vulkanen i rolig tilstand loerdag formiddag.

askesky - taget i de tidlige morgentimer soendag morgen.

Men som sagt var vulkanen ikke den eneste uforudsete oplevelse. For at komme fra Cuenca til Baños skulle jeg for foerste gang rejse alene med bus, en 7,5 time lang tur, som startede kl. 7 om morgenen. Efter 5 timers bustur, 2 timer uden for Ambato hvor jeg skulle skifte bus, hoertes pludselig en maerkelig lyd, og bussen koerte ind til siden. Jeg fandt aldrig rigtig ud af hvad der var sket, men jeg tror vi punkterede, bussen var i hverfald ikke i stand til at fortsaette. Saa var gode raad jo dyre, og sammen med et par andre passagerere hoppede jeg paa en passerende bus og endte i riobamba hvorfra jeg efter lidt forhindringer endelig fandt en bus mod Baños, og naaede frem, dog et par timer forsinket.

Baños er en ret kendt turist by, baade paa grund af sin natur der byder paa vulkaner, vandfald, naturpark med baade pumaer og brillebjoerne og generelt smuk udsigt til groenne bjerge ligegyldig hvor man gaar eller staar. Derudover er den kendt som lidt af en action-by med mulighed for et utal af extremsports aktiviteter. Loerdag morgen besluttede vi os for at vi ville ud og se det stoerste og mest kendte vandfald "Pailon del Diablo", og vi lejede derfor cykler og begav os afsted paa den 17 km. cykeltur til vandfaldet. Paa vejen passerede vi en masse muligheder for at lave ziplining (forestil jer en lang svaevebane over en kloeft, men hvor man haenger vandret i luften, spaendt fast i nogle seler). Jeg blev rimelig hurtig hooked paa at proeve, selvom det var med lidt kriller i kroppen, og det tog lidt tid at overtale de andre piger - men til sidst hang vi der altsaa, og hold fast det var skaegt og meget, meget smukt.

   Da zipliningen var overstaaet og vi satte os paa cyklerne igen for at fortsaette mod vandfaldet viste det sig at Kathrines cykel var punkteret. Saa stod vi der og viste ikke hvad vi skulle goere - men saa kom Andrés, en fyr fra ziplining stedet os til undsaetning. Han begyndte at pumpe hjulet, men det viste sig hurtigt at der var punkteret, og at slangen skulle skiftes, saa han tog os med hen til ziplining stedet hvor han havde vaerktoej. Foer vi fik set os om hvor hjulet pillet af, daek og slange ligesaa og to fyre mere var kommet til for at hjaelpe. Det viste sig at vaere et stoerre arbejde, for den ekstra slange udlejningsstedet havde laant os var ikke stor nok. I loebet af den halve time vi ventede naaede der at samle sig 8 fyre omkring cyklen, som alle havde deres idéer om hvordan den skulle ordnes. Efter en halv time, en lettere akavet situation hvor en fyr der ikke viste vi snakkede spansk lige fik udtalt sig om vores udseende til de andre, og en masse knokleri fra deres side, var vi endelig paa vej videre, og 3 km. efter naaede vi frem til vandfaldet.

Lettere udmattettede efter lang cykeltut naaede vi frem til vandfaldet, som her ses i baggrunden

Efter den 17 km lange cykeltur i bjerterraen efterfulgt af en 2 km gaatur for at naa vandfaldet var vi godt smadrede da vi kom hjem, og derfor yderst lykkelige for at Baños netop hedder som det goer (baños betyder direkte oversat "bade") fordi det er fyldt med varme kilder. Saa efter lidt afslapning paa hotellet kunne vi saenke vores traette kroppe ned i dejlig termalsk varmt vand og slappe af. SKOEN afslutning paa en fantastisk dag.